1.1 Denne politik om behandling af personoplysninger ("Persondatapolitik") beskriver, hvorledes ShopUSA.com You Shop We Ship Denmark ApS ("ShopUSA", "os", "vores", "vi") indsamler og behandler oplysninger om dig.
1.2 Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via ShopUSAs hjemmeside, www.shopusa.com ("Hjemmesiden").
1.3 ShopUSA er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til ShopUSA kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.
2.1 Når du besøger Hjemmesiden, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af Hjemmesiden, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på Hjemmesiden, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer.
2.2 Når du køber et produkt eller kommunikerer med os på Hjemmesiden, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke varekategorier og produkter du fragter, fragtformer, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget.
2.3 Når du tilmelder dig til vores nyhedsbrev, indsamler vi oplysning om dit navn, e-mailadresse og evt. mobilnummer.
2.4 Når du tilmelder dig vores som bruger/medlem, bliver du bedt om at oplyse navn, adresse, e-mailadresse og telefonnr. Udover navn, adresse og e-mailadresse vælger du selv om du vil tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sammenholder disse oplysninger med andre oplysninger vi har om dig, herunder oplysninger om, hvad du har fragtet hjem fra USA.
3.1 Oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker videregives til DHL, UPS, GLS eller den transportør, der forestår leveringen af din forsendelse til dig.
3.2 Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af Hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Blandt andet videregives oplysninger om dit navn og din e-mail til TrustPilot således, at der på vores vegne kan sendes en invitation til at vurdere os på TrustPilots hjemmeside. Vælger du at foretage en anmeldelse bliver TrustPilot dataansvarlig for de afgivne oplysninger. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.
3.3 To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC. Og Facebook Inc. er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.
4.1 Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.
4.2.1 Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
4.2.2 Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til dk@shopusa.com. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være.
4.3.1 Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.
4.3.2 Oplysninger, som vi har indsamlet i forbindelse med din registrering som medlem af ShopUSA service, har du selv mulighed for at korrigere via log-in til din brugerprofil.
4.4.1 I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.
4.5.1 Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
4.6.1 Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.
4.7.1 Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.
4.7.2 Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.
4.8.1 Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til den profilering, der foretages af dig som medlem af ShopUSA. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på dk@shopusa.com.
4.9.1 Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.
5.1 Oplysninger indsamlet om din brug af Hjemmesiden jfr. pkt. 2.1. slettes senest, når du ikke har gjort brug af Hjemmesiden i 1 år.
5.2 Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev slettes, når dit samtykke til nyhedsbrev trækkes tilbage, medmindre vi har et andet grundlag for behandling af oplysningerne.
5.3 Oplysninger indsamlet i forbindelse med den forsendelse du har gennemført på Hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive slettet 3 år efter udløbet af det kalenderår, hvori du har foretaget dit køb. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.
5.4 Oplysninger som vi har indsamlet i forbindelse med din tilmelding til og under dit medlemskab af vores kundeklub jfr. pkt. 2.4, vil vi automatisk slette: a) såfremt du ikke har logget på din brugerprofil i 3 år, b) såfremt du deaktiverer (suspenderer) dit medlemskab til vores kundeklub og ikke genaktiverer det indenfor de næste 3 år, eller c) såfremt du framelder dig dit medlemskab til vores kundeklub.
6.1 Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
6.2 Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.
7.1 ShopUSA.com v/ You Shop We Ship Denmark ApS er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via Hjemmesiden.
7.2 Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte:
You Shop We Ship Denmark ApS
Kigkurren 8D, 1.tv
2300 København S
Tlf. nr.: 70 34 50 36
E-mail: dk@shopusa.com
8.1 Såfremt vi foretager ændringer i Persondatapolitikken, vil du blive orienteret om dette ved dit næste besøg på Hjemmesiden.
8.2 Hvis du har tilmeldt dig vores ny bruger og medlem, vil du blive orienteret om ændringerne i politikken ved udsendelse af information til din registrerede e-mailadresse.
9.1 Dette er version 2 af ShopUSAs persondatapolitik dateret den 24/5-2018.
Indtast dit telefonnummer herunder, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt!
Ved at klikke "ring mig op" bekræfter du, at ShopUSA må kontakte dig via telefon.